Stolthenriks gåsefod er en gammel kending i Danmark, omend den ikke oprindeligt er hjemmehørende her. I gamle dage fandtes den i mange urtehaver, men i og med at den har en meget kort holdbarhed, egner den sig ikke til at blive plukket, pakket, fragtet og efterfølgende stillet frem i supermarkedets grøntafdeling, og er derfor over årene forsvundet ud af vores bevidsthed. Sådan noget er brandærgerligt, men heldigvis er stolthenriks gåsefod så småt ved at gøre sit indtog igen, for selvom den helst skal plukkes maksimalt et par timer før anvendelse, så har den så meget andet at byde på.
Stolthenriks gåsefod er først og fremmest en flerårig spinatplante. Det i sig selv er jo helt fantastisk for alle os, der får almindelig spinat til at løbe i stok inden den overhovedet har givet en ærlig høst. Den kan især erstatte spinat i tilberedte retter, da den i rå tilstand godt kan være en smule bitter og ‘tør’, men tilberedt synes jeg den er fuldt på højde med den enårige spinat. Fidusen ved at stolthenriks gåsefod er flerårig er - udover naturligvis at du ikke skal så påny hvert år - at høstsæsonen er noget længere end hos almindelig spinat. Du kan høste bladene hele foråret og igen fra sensommeren og et stykke hen på efteråret, kun afbrudt af en sommerpause mens den bruger sin energi på at modne frø.
Udover spinatbladene kan de unge blomsterskud anvendes som skudgrøntsag, enten dampet, lynstegt med olie og salt eller i tærter. Lader du i stedet blomsterskuddene blive på planten, vil den hen over sommeren danne masser af frø, som kan anvendes - og efter sigende smager som - quinoa. Inden de er klar til at komme i gryden, skal de dog renses for både skaller og sapponiner, en proces jeg har til gode at lære, men nu er muligheden nævnt. Alternativt kan du bruge frøene til at lave flere planter.
Stolthenriks gåsefod trives både på en solrig plet og i en del skygge. Den kan være en virkelig langsom starter, både på den måde at det tager nogle år før den giver mere høst end lidt smagsprøver, og også at den godt kan finde på at vente et år med at spire. Er man ikke til langtidsplanlægning, kan det være en god ide at anskaffe sig stolthenriks gåsefod som plante i stedet for frø. Indtil videre (3 sæsoner siden første såning) tyder det på, at stolthenriks gåsefod hører til blandt de velopdragne - jeg har i hvert fald ikke oplevet problemer med at den breder sig for meget eller sår sig selv alle vegne.
