Spinatsyre er en gave at have i haven, særligt i det tidlige forår, hvor den er en af de allerførste til at stikke næsen frem. Allerede i marts begynder de nye forårsblade at skyde op gennem jorden, og efter flere måneder med stærkt begrænset udvalg af friske grøntsager, der kan plukkes i haven, er det svært ikke at være glad for sådan et syn. 

Ud over at være tidligt på færde, er der også store mængder bladgrønt at hente i en spinatsyre, når først den er etableret. Bladene bliver store og kan spises både rå og tilberedt, og smager dejligt og mildt af spinat. Af en syre at være, indeholder spinatsyren ikke ret meget oxalsyre, men dog nok til at det kan være klogt at holde lidt igen med de rå blade. Meget af syren foresvinder ved tilberedning, så der behøver du ikke være så varsom. 

Spinatsyre kan du enten så fra frø eller købe i potte på udvalgte planteskoler. Frøene kan du så enten i det tidlige forår eller i løbet af efteråret. Det første år kræver lidt tålmodighed, for der bruger den det meste af sin energi på at etablere roden, og det er her man kan købe lidt tid ved at gå efter unge planter i potter. Når planten er 2-3 år gammel, går den i blomst i starten af sommeren, hvor den skyder en 2 meter høj blomsterstand i vejret. Selvom der ikke er tale om sådan buketagtige blomster, så er den ret dekorativ. Har du lyst til flere spinatsyre i din have, så skal du lade blomsten stå til frøene er modnet/tørret. Når frøene er tørre, men stadig sidder godt fast, kan du klippe stænglen af og stille frøstanden på hovedet i en spand, så frøene drysser ned i spanden når de giver slip, i stedet for på jorden. 

Efter blomstringen går spinatsyren i dvale resten af sommeren, og skyder med nye friske - men betydelig mindre - blade sidst på sommeren eller i begyndelsen af efteråret. Denne rytme gør, at det giver god mening at samplante spinatsyren med noget, der fylder  og dækker jorden i sommermånederne, eksempelvis almindelig salat. Spinatsyre visner helt væk om vinteren.