Spinatranke er en produktiv og klatrende flerårig grøntsag, som smager et sted mellem salat og spinat og anvendes på samme måde som spinat. Spinatranken har virkelig taget mig med storm, og det undrer mig lidt, at den ikke er mere udbredt, for den er nem, velsmagende og højtydende. 

Spinatranke er - som de fleste flerårige - en langsom starter, så det første år skal den have ro til at etablere sig. Den er bedst at så om efteråret eller i løbet af vinteren, og så vil den forsigtigt spire frem i foråret. Jeg synes det fungerer optimalt at så den i potter udenfor i skyggen, og så plante den ud på blivestedet (også i skyggen) i løbet af forsommeren, når den har fået lidt størrelse. Det første år kan den nøjes med et mindre stativ, men efterfølgende vil den gerne kunne kravle 2-3 meter opad. 

Når først spinatranken er etableret, er den en af de allertidligste flerårige grøntsager til at stikke næsen op ad jorden. De første spæde skud er utrolig lækre både rå som de er eller efter en kort tur på panden med olie og salt. Men husk altid at plukke nænsomt, så planten ikke bliver udpint. Lidt senere begynder bladende at folde sig ud, og så begynder der at være virkelig smæk på væksten, og du kan plukke større skud, op mod ca 20 cm lange, som ligeledes kan anvendes både rå og tilberedt. Tidligt på sæsonen synes jeg især den er lækker som grønt fyld i salaten, både fordi det smager vildt godt og fordi almindelig salat slet ikke er høstklar endnu. Senere igen er det bladene, der er bedst at plukke og spise tilberedt på samme måde som almindelig spinat, fx i tærte, stuvet spinat eller som grønt fyld i sammenkogte retter. 

Hen på sommeren går spinatranken i blomst, og da holder den op med at være så spændende at spise. Blomsterne er små og undselige, så forvent ikke noget, der vil pyntealverden i en buket, men med blomster kommer der frø, som du kan lave flere planter af eller forære væk. Frøene er små, sorte og blanke - og svære at skille ad fra al blomsterfnulleret, så den nemmeste måde at formere spinatranken på er muligvis at tage en vissen blomsterranke (tjek at frøene er modne, fx ved at nulre lidt over en ensfarvet/hvid tallerken) og putte i en potte jord i efteråret. Du kan også bare lade det hele være, og så vil den selv drysse frøene ned på jorden og så sig selv rundt omkring i blæseafstand fra moderplanten. De små planter er nemme at grave op og flytte det første forår, hvis de er landet et uønsket sted. 

Spinatranke trives bedst i skygge, og den kan sagtens tåle at stå i fuld skygge. Et oplagt sted kan være ved en nordvendt mur, hvor der både er skygge og det er nemt at sætte nogle klatretråde op. Får spinatranket derimod masser af solskin, vil den visne ned tidligt på sommeren, og derfor give et mindre udbytte, og måske når den ikke at sætte frø. Men formentlig vil den spire frem igen året efter. Jeg har ikke selv erfaring med spinatranke i solskin, men jeg vil prøve at sætte nogle på sydsiden af et træ, hvor der vil være masser af forårssol, noget at klatre opad, og lidt mere skygge hen på sommeren, mest for at se om det vil give tidligere forårsskud, men også for at se hvordan den reagerer på sollyset. Det med at bruge træet som klatrestativ handler også om at undersøge hvordan planterne arter sig når de vokser i lag, hvilket jo er et fokuspunkt inden for permakulturen og skovhavedyrkning.