Sibirisk ærtebusk er på flere måder en god ven at have i din skovhave. Som navnet antyder har vi at gøre med en buskagtig vækst i ærteblomstfamilien, som er meget hårdfør. Særligt 2 egenskaber gør den interessant i haven, den er kvælstoffikserende og ærterne er spiselige (efter kogning).
At ærtebusken er kvælstoffikserende betyder, at den er en af de relativt få planter (omtales ofte som n-planter), som kan opsamle kvælstof fra luften og via rødderne dele det med andre planter i dens nærhed. Det er en meget imponerende proces, som jeg ikke forstår godt nok til at kunne forklare, men det korte af det lange er, at alle planter har brug for kvælstof, og for at give dem det, kan du kan enten tilføre gødning, eller sørge for at en del af planterne i din have er kvælstoffikserende. At gå med de kvælstoffikserende planter er det åbenlyse svar for mig, fordi det både er bæredygtigt og indebærer færre manuelle arbejdsopgaver. Til gengæld optager de kvælstoffikserende planter noget plads i haven, hvor man ellers kunne dyrke planter, der giver et større udbytte af mad, så som alt andet i livet er det en afvejning.
Ærtebusken er løvfældende, og springer ud med nye grønne blade omkring april måned. Kort efter dukker de smukke gule ærteblomster op, og derefter de små spiselige ærtebælge. Her ville det nok være mere fair at kalde den en linsebusk, for hvis man har tankerne rettet mod friske sommerærter, så bliver man altså slemt skuffet. Men det ændrer ikke ved at de små ærter - efter sigende - kan spises såvel med bælg som bælget, dog skal de koges først. Jeg gør af og til små forsøg på at lure hvordan ærtebusken kan spises, og indtil videre altså uden nogen god løsning. På et tidspunkt kogte jeg umodne, tykke bælge (se billede), hvilket ikke fungerede. Næste forsøg bliver nok at plukke bælgene på et tidligere stadie, men der skal altså virkelig plukkes mange så, for at der bliver til et måltid. Det samme tænker jeg er gældende for modne ærter uden bælge, for der er kun 3-5 ærter i hver bælg. Jeg tror måske vi er ude i kategorien 'planter, som vi godt kan tåle at spise, men som i praksis er virkelig svære at få et reelt udbytte ud af'.
Ærtebusken vil gerne stå i fuld sol, men er ellers tolerant over for det meste. Den ser dog ud til også at trives fint i læbælter, hvilket vel næppe er fuld sol, så i bund og grund handler det nok bare om at undgå fuld skygge. Busken kan blive ret stor, måske en 4-6 meter høj, så det kan være nødvendigt at overveje placeringen nøje, så den ikke pludselig skygger for hele køkkenhaven eller andre solkrævende planter. Alternativt kan man jo klippe lidt i den efter behov.
I forhold til formering af ærtebusken arbejder jeg på både stiklingeformering og frøformering. Jeg er ret sikker på, at min busk var stiklingeformeret, da jeg købte den, men jeg er endnu ikke - trods mange forsøg - selv lykkes med at få stiklinge til at slå rod. Måske kræver den særlig behandling, som jeg ikke har luret endnu. Formering ved frøsåning går bedre for mig. Jeg har forsøgt at så frø både i efteråret og i foråret, men mistede overblikket undervejs, så jeg er ikke klar over om der er system i hvilke der spirede. Men jeg fik nye planter ud af det, så langt, så godt.
