Hosta er en skøn plante, som de fleste haveejere kender som en god kantplante i staudebedet. Hvad derimod er mindre kendt er, at hosta er en lækker spiselig grønsag. Du kan spise både skudene, de udfoldede blade og blomsterne. Mange steder i Asien er hosta en vellidt grøntsag. Vær dog opmærksom på, at der findes utrolig mange slags hosta, og der er ingen der vil garantere at alle sorter er spiselige (heller ikke jeg), men ligefrem giftige er de nok næppe, så prøv dig frem med en smagsprøve af dem du alligevel har i haven. Muligvis udspringer diskussionen om spiselighed snarere af hvilke sorter, der smager bedst, og ikke af om vi overhovedet kan tåle at spise dem. Men igen, lyt til dine sanser og din fornuft - og start i det små.
Hosta titter frem af jorden i løbet april, i første omgang med sine buttede syle, som bedst høstes inden bladende begynder at folde sig ud. Hostaskudene kan anvendes på samme måde som asparges, og smager faktisk også lidt hen ad asparges, dog med en lidt mere bitter tone. Jeg bruger dem tit rå i salaten, fordi der på dette tidlige tidspunkt i foråret ikke er så meget andet end forskelligt bladgrønt til salaten, og så er det rart at supplere med noget med en lidt mere fast konsistens og noget fylde. Du kan også dampe hostaskudene eller lynstege dem med lidt olie og salt på panden eller grillen.
Når bladene folder sig ud lidt senere på foråret og hen over sommeren er de gode at putte i tilberedt mad, fx tærte, wok, grønne deller, eller som grønt fyld i gryderetter. Bladet kan også bruges som vrap, eller snarere kræmmerhus pga bladets form, rundt om enten koldt eller varmt fyld.
Uanset om du høster skud eller blade, så husk at høst varsomt for ikke at udpine planten. Jeg har hørt en tommelfingerregel om at høste maks en tredjedel af planten, men hvordan det helt skal forstås i forhold til hele sæsonen er jeg i tvivl om, men så længe du lader en del af planten stå tilbage, så den kan blive ved med at danne fotosyntese og dermed samle energi til rødderne, så skal det nok gå fint. Det gælder i øvigt alle planter.
Hosta er hjemmehørende i det østlige Asien, men trives fint i det danske klima, og er fuld hårdfør. Den vil helst stå i skygge eller halvskygge. Hvis du er meget plaget af snegle i haven kan det være svært at få hostaen for sig selv, eller overhovedet at holde liv i den. Men prøv dig frem, et moderat snegletryk er ikke ensbetydende med at de går i hostaerne, er min erfaring.
Du kan formere hosta enten ved at grave hele planten op og dele rodklumpen i flere stykker med en spade, eller du kan samle frøstandene ind når de er modne i efteråret og derefter så dem. Frøsåningen kræver lidt tålmodighed, da de bruger nogle år på at etablere sig og blive kraftige nok til at høste af - til gengæld slipper du og jorden for gravearbejdet. Nogle hostaer formerer sig også ved at lave rodudløbere, og vil på den måde brede sig mere end ‘normale’ hostaer, og kan være en fin bunddækkeplante. Vær opmærksom på, at hosta krydsbestøver, så dine frøsåede hosta vil formentlig se anderledes ud end den plante, du tog frøene fra.
