Man kan sagtens diskutere, om brændenælde hører til i selskab med flerårige grøntsager, for den er jo næsten lige så udskældt som mælkebøtter og skvalderkål (som i øvigt også kan spises). Indtil for nyligt opfattede jeg selv brændenælde som sådan en irriterende plante, man skulle være på vagt overfor i sine bare ben ude i naturen, men som dog var sjov at lave suppe af, fordi det var sådan lidt angstprovokerende at spise noget, der kunne brænde så væmmeligt på huden.
Brændenælde brænder stadig, og brændenælde er stadig lidt ‘grænseoverskridende men sjov' at spise, men nu har jeg fundet ud af, at den faktisk også smager rigtig godt, kan anvendes i et væld af retter, og er smækfyldt med vitaminer og mineraler. Brændenælde er desuden værtsplante for adskillige sommerfuglearter, så du rækker også naturen en kærlig hånd ved at give brændenælderne lidt plads i din have. Og synes du ikke brændenælder hører til i din have, så går det nok, for der findes heldigvis masser i naturen, som du kan plukke af.
Når du plukker brændenælder, er det det øverste topskud, du skal gå efter. På med en handske, og nip så skuddet af. Brændenælder vokser ofte i store klynger, og der vil som regel være nok af skud. Og ved kun at tage skuddet, er der rigelig plante tilbage til eventuelle larver. Brændenældeskuddene klasker meget sammen under tilberedning, så hav det in mente, når du vurderer hvor mange du har brug for.
Brændenælderne brænder indtil de er blevet varmebehandlet eller blendet, så de er lidt mere besværlige i køkkenet end så mange andre bladgrøntsager. Jeg plejer at bruge en stor grilltang som ‘hånd’ når jeg skyller dem i en stor balje vand, hvorefter de er klar til at komme i gryden, i tærten eller direkte på panden med olie og salt. Hvis du har plukket mere end du skal bruge med det samme, kan du blanchere dem, forme dem til kugler mens du vrider vandet ud af dem, og fryse dem, på samme måde som man gør med spinat. Du kan også tørre brændenælderne, enten i solen, i ovnen ved meget lav varme eller i en dehydrator, og bruge de tørrede og pulveriserede blade vinteren igennem som et grønt vitamindrys i næsten enhver ret.
Brændenælder dukker gerne op af sig selv, så i det perspektiv er det ikke så interessant at tale om dyrkning. Tværtimod kan det være mere relevant at tale om at holde dem i ave, og uden at have været der, tænker jeg at det - udover handsker - er noget med at slå dem ned inden de smider frø (medmindre der er larver) og lugearbejde efter behov. Det bedste tidspunkt at høste brændenælder er i foråret når de spirer frem og et par måneder frem indtil de bliver for grove og måske lidt for velbesøgte af larver. Hvis du slår dem ned i sensommeren, vil de skyde igen med nye friske skud i efteråret.
Bændenælde har et par blide kusiner - guldnælde og døvnælde - som ikke brænder. De er betydelig nemmere at arbejde med, netop fordi de ikke brænder, og kan anvendes på samme måde. Jeg er ikke klar over om næringsindholdet er lige så prangende, som i brændenælden. De breder sig kraftigt med overjordiske udløbere (og sikkert også med frø), så vær obs på, hvilken plads de får i haven...
